Musikpatruljen spiller over 100 børne-, skole- og familiekoncerter årligt!
Siden 2017 har Musikpatruljen været særligt udvalgt som ensemble afLevende Musik I Skolen, og leverer skolekoncerter i hele Danmark for indskolingen.
Musikalsk historiefortælling, musikformidling i respektfuld børnehøjde og musikdannelse med højt humør og fyldt med fantastisk musik fra den klassiske musiks verden - dét er Musikpatruljens varemærke.
Herunder kan du se vores forskellige koncertpakker, som også kan tilpasses efter behov.
Kontakt os for yderligere info, priser m.m.
Et JuleEventyr med Musikpatruljen
En julekoncert for HELE familien!
Vi har taget Charles Dickens klassiker - Et JuleEventyr - og lavet det til en stemningsfuld, børnevenlig og hyggelig julekoncert. Gamle, sure Scrooge er nærig og hader alt og alle - særligt julen og børn - og tænker kun på at blive rigere. Hans hjerte er blevet iskoldt. Lillejuleaften får han besøg at et spøgelse. Det vil sende tre jule-ånder - fra fortiden, nutiden og fremtiden - og de tre juleønder giver Scrooge en rigtig lærestreg! Så kom til julekoncert med Musikpatruljen og se om Scrooge ikke når at ændre sig og finde juleglæden i sit hjerte inden juleaften.
Musikken er med bl.a. Corellis Christmas Concerto og alle de kendte og ukendte julesange. Så der skal også synges med.
Alder: Familiekoncert
Varighed: ca 50 min
Pas på mig - jeg er ny i musikken!
Musikpatruljen sørger for en tryg, sikker og underholdende indføring i musikkens verden, gennem skøre regler og selvfølgelig god musik. Hovedvejen er den klassiske musik, men der flettes ind på nye veje til folkemusikken med brasilianske choros, skandinaviske folkemelodier og måske kommer man helt på afveje i popmusikkens verden?
Alder 4-10 år
Varighed: ca 45 min
Noa's Ark Koncert
Musikpatruljen er vild med dyr i musikkens verden!
Musikpatruljen præsenterer en underholdende musikfortælling om Noa, som ikke kun skal nå at bygge en kæmpe Ark inden tsunamibølgen oversvømmer hele jorden, men også lige skal finde plads til to af ALLE jordens dyr! Ikke så lidt af en bedrift, men heldigvis lykkes det at finde plads til alle - lige fra den lille sprælske forel til den store truttende elefant.
Så mange komponister er blevet inspireret af dyr gennem tiden og har skrevet musik til kameler, svaner, mus og mange flere. Oplev en eventyrlig koncert om dyr i musikken bygget op omkring fortællingen om Noahs Ark og se om Musikpatruljen har fundet alle dyrene i den klassiske musiks verden.
Uddrag fra Dyrenes karneval, Peter & Ulven m.m
Alder: 3-12 år
Varighed: ca 45 min
OBS - Koncerten findes også i et brag af en festlig Nytårsversion!
Peer Gynt - et Musikalsk Eventyr
Den norske komponist, Edvard Grieg, har skrevet den berømte musik til Henrik Ibsens drama, Peer Gynt. Musikpatruljen har kogt orkestermusikken ned til trio og skabt en underholdende, magisk musikfortælling, baseret på Griegs vidunderlige musik og Ibsens finurlige historie.
Den ansvarsløse drømmer og eventyrer, Peer, lader sig lokke af guld og berømmelse og svigter alt og alle for egen vindings skyld. Peer frelses til allersidst fra fortabelse, gennem Solveigs uendelige kærlighed.